Indtast Postnummer

For at vi kan vise dig de helt rigtige priser og varer, skal vi bruge dit postnummer.

Betingelser for køb

Når du køber færdiglavet mad leveret til døren via Madplan.nu, er der en række betingelser og vilkår som skal overholdes. Vi har forsøgt at gøre det kort, præcis og overskueligt.

 

1. Betaling

Betaling sker online ved bestilling. Når du har betalt får du en bekræftelse per email, på at din betaling er modtaget. Vi trækker pengene på dit kort, samme dag som vi afsender varerne til dig.

2. Erstatningsvarer

Det kan ind imellem være nødvendigt for os at anvende en anden råvarer i din mad end den, vi havde planlagt, og den der står foreskrevet på menuplanen. Det kan være grundet kvalitets og sæsonmæssige årsager, eller at vi ikke har fået det rigtige antal hjem.

3. Levering

I trekantsområdet, bistår et eksternet distributionsselskab med leveringen af maden. Udenfor trekantsområdet, er det PostDanmarks ansvarsområde. Post Danmark har indført en ny og særlig distribution af fødevarer, hvilket sikrer en ekstra skånsom behandling af pakkerne. Post Danmark leverer fødevarer i hele landet, undtagen ikke brofaste øer. Det er ikke nødvendigt, at du er hjemme, når Posten leverer, da Posten stiller pakken foran hoveddøren, hvis ikke andet er angivet. Maden kan sagtens holde sig, da emballagen er specialdesignet og holder maden frisk i minimum 24 timer. Levering af pakker sker i tidsrummet kl. 8-17.

4. Aflåst opgang

Hvis du bor i en aflåst opgang, skal du sørge for, at vi kan komme ind når buddet kommer med kassen til dig.

5. Dørkode

Er der en kode til opgangen, skriver du det blot i kommentaren ved bestilling.

6. Placering af kasse

Ønsker du at modtage dine varer et andet sted end foran din dør, kan du i de fleste tilfælde godt lave en særlig aftale herom, kontakt os med dit specielle behov, så kigger vi på det.

7. Holdbarhed

Transport og opbevaring sker under optimale køleforhold (mellem 0-4°), idet specialudviklet emballage med is sikrer køling og gør, at vi kan levere frisk mad ved din hoveddør, uden at du behøver at være hjemme. Maden opbevares sammen med is i emballagen og er dermed sikret en temperatur på 0-4° i minimum 24 timer. I den kolde periode af året kan emballagen holde den rette temperatur i flere dage ved opbevaring udenfor. Det afgørende er, at der er is i pakken sammen med maden. Sæt eventuelt alt maden ind i køleskabet, hvis du har plads til det. Så kan du fint gemme maden i et par dage.

8. Fortrydelsesret

Der er ikke fortrydelsesret på madvarer leveret via Madplan.nu.

9. Reklamation

Du har lov til at klage over fejl og mangler på en vare i op til to år efter du har købt den. Købelovens mangelsregler finder således anvendelse. Det gælder selvfølgelig kun, hvis det ikke er dig, der har behandlet varen forkert. For fødevarer begrænses reklamationsretten til varens naturlige holdbarhedsperiode. Du skal sende varen (gælder ikke ferske varer) til os på adressen Madplan.nu, Bjerregade 5, 8722 Hedensted - Du skal skrive dit ordrenummer, og hvad du mener, der er galt med varen. Reklamation skal ske inden for rimelig tid.

10. Cookies

Madplan.nu anvender cookies til at holde styr på de opskrifter du vælger. Derudover anvendes der Google Analytics til at spore brugernes adfærd på sitet. Data indsamlet anvendes udelukkende til analyse for at forbedre brugeroplevelsen på Madplan.nu.

11. Force Majeure

Uforudsigelige (server)svigt, nedbrud, brand, vandskade, strejker, lockout, restriktioner fra offentlige myndigheder samt lignende force majeure begivenheder fritager Madplan.nu og dennes underleverandører for forpligtelserne i henhold til disse betingelser i det omfang og i den periode, hindringen består.

Revideret d. 27. januar 2015